Lehman Brothers - Squashing - 2014

Foto: Morten Espersen

 


Lehman Brothers - Squashing, 13. - 20. december 2014 på Udstillingsstedet Sydhavn Station.

Udgangspunktet for kunstnergruppen Lehman Brothers er overtagelsen af navnet på den første store investeringsbank, som krakkede under finanskrisen i 2008.

I overensstemmelse med finansverdenens uigennemsigtighed har kunstnergruppen valgt aldrig at optræde med enkeltnavne, men derimod som en flydende subjektivitet eller polyfoni. Kunstnergruppens projekter peger til hver en tid på gruppens eget begær, rolle i kunsten og den neo-liberale økonomi i det hele taget.

Alle elementer i projektet Squashing på Udstillingsstedet Sydhavn Station omhandler og virker som katalysatorer for en undersøgelse af den nærværende finanskrise.

Projektets deltitel Squashing henviser til 1980'ernes yuppiekultur. Squashbanens rammer og linjer peger på den hvide kube såvel som finansverdenens kurser.

Squashbanen er en ind-foldet tennisbane, hvor hver spiller tydeligvis kun kan indtage en position af gangen og aldrig den andens. Dialektikken er udtalt - dog både overtrådt og afgrænset.

Endorfinernes udløsning ved stress i forbindelse med børshandel og videre udveksling ved spillet squash synes at være kun alt for kendetegnende ved den neokapitalistiske virkelighed, vi lever i, i dag – og som netop tog fart i 80'erne... Så vi starter der.


www.lehmanbros.net

www.sydhavnstation.dk

www.kopenhagen.dk

www.borsen.dk

 


Lehman Brothers er støttet af Statens Kunstfond & Kgs. Enghave Lokaludvalg